Bourbon Street Jazzband

30/04-2020
TORSDAG D. 10. SEPTEMBER KL. 20.00

 Trad. jazzBourbon Street Jazzband

Dørene åbnes kl. 19.00

SIDDEPLADSER

Forsalg:
Sal 85 kr.
Balkon 110 kr.

Dørsalg:
Sal 110 kr.
Balkon 135 kr.

Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer af
Medspil og Ældresagen.

Køb billet

Priserne er excl. gebyr.

Klik her for at blive medlem af Medspil >>

Ældresagen Ringkøbing Holmsland >>

Koncerten arrangeres i samarbejde med Ældresagen Ringkøbing Holmsland

VI PRÆSENTERER BOURBON STREET JAZZBAND

Bourbon Street Jazzband har optrådt på alverdens scener helt tilbage fra 1956. Et af de stiftende medlemmer står stadig i front for det efterhånden gamle orkester, nemlig trompetisten Gerhard Ellerbæk, der som teenager blev grebet af jazzmusikken i hjembyen Herning.

Mange gode jazzmusikere har gennem tiden været en del af Bourbon Street Jazzband, som dog i mange år har bestået af den samme kerne. Så sent som i 2018 måtte et andet af de oprindelige medlemmer, Kurt Heegaard Jakobsen, dog give faklen, i form af banjo og sanghæfte videre til det nyeste medlem, den alsidige sanger og musiker Jesper Bjarnesen. En højt respekteret og meget travl herre, som i Bourbon Street Jazzband får mulighed for at dyrke sine rødder i jazz – og bluesmusikken. Han har – udover sine egne mange projekter, optrådt med Ib Glindemanns Big Band og Klüvers Big Band, med hvem han også har indsunget et anmelderrost album. Jesper er en sanger med en rå, troværdig og ganske uimodståelig vokal, leveret med stensikker feeling og timing.

Bourbon Street Jazzband er en del af den danske, traditionelle jazzscene, men skiller sig ud ved at blande den klassiske New Orleans-stil med stramme arrangementer og stilmæssige afstikkere til både swing, boogie woogie og blues. Man kan sige at musikken afspejler musikernes forskellige baggrunde og personligheder. Men fokus er, som altid, at komme publikum i møde med iørefaldende og dansevenlig musik af høj kvalitet.

Bourbon Street Jazzband anno 2019 består af:
Gerhard Ellerbæk: trompet (siden 1956) - Per Jegbjerg: trækbasun, ventilbasun og arrangementer (siden 1978)- Finn Odderskov: klarinet og saxofoner, vokal (siden 1997) - Jesper Bjarnesen: banjo, guitar og vokal (siden 2018) - Kim Nedergaard: piano, vokal (siden 1980) - Jørgen Nielsen: kontrabas (siden 1987) - Heine ”Hot” Poulsen: trommer (siden 2002)

Gæstesolister gennem årene
Det er blevet til samarbejde med mange af jazzens store navne. Vi nævner i flæng: Al Grey, Mr. Acker Bilk, Monty Sunshine, Roy Williams, Leroy Jones, Jacques Gauthé, Sammy Rimington, Fiona Duncan, Johnny Boston, Sarah Spencer, John Defferary, Klaes Lindquist, og fra Danmark Daimi, Jesper Thilo, Niels Flipper Stuart og Otto Brandenburg.

 

Rabat Fjordgården