Dicte Duo

24/04-2020
TORSDAG D. 3. SEPTEMBER KL. 19.30

Nærværende, funky og storladent.Dicte Duo

Dørene åbner kl. 18.30

SIDDEPLADSER

 

Forsalg:
Gulv: 160 kr. - Balkon 185 kr.

Dørsalg:
Gulv: 175 kr. - Balkon 200 kr.

 

Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer af Medspil

Køb billet

 

 

 

I snart tre årtier har komponisten, musikeren, produceren og sangerinden Dicte været synonym med integritet og kvalitet. Hun er blevet kaldt ”The Queen of Cool”, og siden sin debut med bandet Her Personal Pain i de allertidligste 90’ere har hun sendt hele ti plader på gaden. Desuden har hun leveret musik til et utal af film, tv-serier og teaterstykker.

Den alsidige kunstner har også ved flere lejligheder indtaget de skrå brædder. Senest har Dicte fortryllet publikum med sine roller i teaterkoncerterne Imagine og American Spirit, ligesom hun de senere år har trukket fulde huse til koncerterne med musikeren Claus Hempler.

Men det er ikke kun publikum og radiostationer, der tager godt imod Dicte. Spørger man nogle af landets musikanmeldere, så er en koncert med Dicte veloplagt og stålsat, der er magi og inderlighed og øjeblikke af skønhed mixet med rå attitude. Hendes sange kryber ind under huden på lytterne, de er rene, stærke, sfærisk og forfinede og altid med den stærke vokal i centrum. En anmelder har udtrykt det som ”en sanselig rejse man ikke har lyst til at vende hjem fra”.

På tour med nye sange.

I efteråret 2020 kommer der en ny udgivelse fra sangerinden. Efterårets koncerter bliver på en gang intime, nærværende, funky og storladne, og Dictes store stemme er som skabt til denne form for koncerter.

Til koncerterne vil der, ud over de nye sange, også være muligheden for at høre sange fra Dictes seneste udgivelse PERFUME; bl.a. All I Want Is You, der til dato er en af Dictes mest afspillede radiohit, kun overgået af ny klassikeren If This Is Cool og julesangen Drømte mig en lille drøm. Desuden spiller Dicte sange hun elsker, fra andres sangskatte.

 

Rabat Fjordgården