Julekoncert med Andrea

03/07-2019
ONSDAG D. 4. DECEMBER - KL. 19.30

JulekoncertJulekoncert Andrea

Dørene åbnes kl. 19.00

Forsalg:
Gulv 160 kr. - Balkon 185 kr.

Dørsalg:
Gulv 185 kr. - Balkon 210 kr.

Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer af Medspil.

Klik her for at blive medlem af Medspil >>

 

Ringkøbingpigen Andrea vender for en kort stund tilbage til Generator. Siden hun forlod byen i 2016 har hun dygtiggjort sig i København, hvor det er blevet til koncerter sammen med mange forskellige i den danske musikverden. Andrea har mange vilde oplevelser - hun har bl.a. sunget med The Antonelli Orchestra (bandet fra ’’Vild med dans’’), hvor hun blandt andet mødte Mads Langer, som hun senere også har sunget sammen med. Hun har også sunget duet med Simon Kvamm fra bandet Nephew og før jul blev det til en turné hvor hun var sammen med bl.a. Ivan Pedersen og Jørgen Thorup (fhv. Shu-bi-dua). Julen 2018 bragte hende rundt i landet sammen med Stig Rossen med kor og orkester. Men i år står hun på egne ben på Spillestedet Generator. Helt alene bliver det dog ikke hun har kyndig musikalsk assistance af Ludvig Brygmann på guitar og kapelmester Ronnie Flyvbjerg Olesen, der foruden at være bandleader for Birthe Kjærs Feel Good Band, også er fast mand bag tangenterne når der er tv-optagelser og koncerter fra Mariehaven i Ansager.

I foråret 2018 havde vi på Generator også fornøjelsen af Andreas vidunderlige stemme, da hun bjergtog publikum med søndagsmatiné for fulde huse. I efteråret 2014 optrådte hun på spillestedet for Dronning Margrethe, da kongeparret besøgte byen. I 2015 blev det til en verdenspremiere for et indbudt publikum, hvor duoen Andrea og Stig Rossen for første gang optrådte sammen.

Det er som om Generator i en vis forstand har andel i Andrea, derfor er vi også stolte over, at hun atter engang vender tilbage til spillestedet, hvor hun som teenager og sin første offentlige optræden tryllebandt os med sin flotte sang.

Forvent en dejlig optakt til den tilstundende højtid og kom i rigtig julestemning onsdag den 4. december.