Pop-up-kor

09/01-2020
Torsdag d. 12. marts kl. 19.30

Rytmisk kor under ledelse af Jakob VuustKoncert- og syng-med aften

Dørene åbner kl. 19.00.

SIDDENDE

Forsalg:
Gulv 50 kr.

Dørsalg:
Gulv 75 kr.

Køb billetter

Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer af Medspil

 

POP-UP-KOR

Under ledelse af Jakob Vuust Andersen

Kan du lide at synge sammen med andre? Så mød op på Generator til øve-aftener med Pop-up-koret under ledelse af Jakob Vuust på Generator følgende torsdage: 20/2 og 27/2 og 5/3 og få dine stemmebånd smurte i samklang med andre sang-glade folk.

Torsdag den 12/3 afsluttes forløbet så med en åben koncert - / syng-med-aften.

Jakob Vuust Andersen turde være kendt i vide kredse i Ringkøbing og omegn - indtil sommeren 2018 ledede han i 11 år Ringkøbing Rytmiske Kor. Jakob stoppede som korleder mest fordi han var var kørt træt i lange korsæsoner med 25-27 øveaftener. Derfor dette "komprinerede" kor-projekt med 3 prøveaftener afsluttende med en koncert den 12. marts, hvor publikum får mulighed for at høre og nyde nogle sange, som koret har indstuderet, men smatidig også får mulighed for at være med på nogle fællessange. 

- Jeg trives med at få folk til at synge sammen, fordi samsang og samklang giver samhørighed - og som jeg altid har sagt: Man bliver glad i låget af at synge …, siger Jakob.

- Koret skal synge fire torsdage, hvor vi har sangaftener under ledelse af undertegnede; musikken vil være den rytmiske genre, siger Jakob Vuust Andersen.

Der bliver sangaftener torsdag 20. februar, torsdag 27. februar og torsdag 5. marts, og det hele sluttes af med en kombineret sangaften og koncertaften torsdag 12. marts.

- Koraftnerne er fra klokken 18.57 - en gammel indforstået joke, mest for at drille dem, der altid kom tre minutter for sent! - til cirka klokken 21.20 med en indlagt pause. Alle er velkomne, også uden forudgående korerfaring. Man skal bare have lyst til at synge med andre, fastslår Jakob Vuust Andersen.

Er man interesseret i at deltage, skal man enten ringe til ham på 5141 4379 eller sende en mail til Lambaek20@c.dk - eller man kan bare møde op den første øveaften. Prisen for at deltage er 100 kr. som betales på øveaftenen.

Generator er overordentlig glad for, at kunne lægge lokaler til et sådant forløb, og vil gerne være med til at "skubbe" på den slags musikalske og lokale tiltag.