The White Album

05/05-2020
LØRDAG D. 17. OKTOBER kl. 20.00

... frygtløst flirten med genrer og lyduniverser.The White Album

Dørene åbner kl. 19.00.

SIDDEPLADSER

Forsalg:
Gulv 140 kr. - Balkon UDSOLGT165 kr. 

Dørsalg:
Gulv 165 kr.

Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer af Medspil.

Køb billet

Billetpriserne er excl. gebyr 10 kr.

Klik her for at blive medlem af Medspil >>

Tjek The White Albums Facebook her >>

 

 

Generator præsenterer: The White Album

De skæggede sangere, guitarister og komponister i The White Album søger ind til den kerne, der samlede dem: Nærværende nordisk folk spillet af tre humørfyldte venner. Claus Arvad, Frederik Vedersø og Jakob Eilsø – udgør tilsammen The White Album.

The White Album startede deres karriere med at turnere England tyndt tilbage i starten af 10’erne, hvor de blot var tre mand med et hav af instrumenter i bagagen og en stak sange komponeret i sommerhuset. Sange der skulle kunne stå alene og nøgne for sig selv uden den store produktion udenpå.

The White Album er en trio med dybe afsæt i den fynske muld. Trioen kunne i marts 2020 fejre deres 10-års jubilæum og markerede det med et nyt album, samt en omfattende turné i både ind og udland. En turné er bringer dem forbi Generator.

Bandet har haft succes både herhjemme og i udlandet med live shows, er spillet på diverse radiokanaler samt optrådt til prisuddelinger og tv-shows heriblandt Kronprinsparrets Priser og Danmarks Radios store juleshow. Mere end 20 års venskab ligger til grund for den kærlige, underfundige og humoristiske stemning som bandet skaber til deres koncerter.

Musikken tager afsæt i et følsomt univers og sangene emmer af nordisk melankoli og eftertænksomhed med den gode melodi og trestemmige herrevokaler i højsædet.

Det nye album, der er gruppens fjerde af slagsen, bibeholder den ånd, der har gennemsyret tidligere tiders udgivelser i The White Album, men vidner samtidig om en udvikling fra en akustisk minimalisme, til et mere fremadskuende udtryk med et drys af kreativ legesyge, der frygtløst flirter med forskellige genrer og lyduniverser.

Vi glæder os til at hilse på The White Album den 17. oktober.

 

Rabat Hotel Fjordgården