ANDREA & RONNIE FLYVBJERG OLESEN

18/12-2017
SØNDAG DEN 6. MAJ KL. 14.00Andrea - Ronnie - Karl

Dørene åbner kl. 13.00

Billetter:
Forsalg 180 kr.
Døren 200 kr. 
Medlemmer 160 kr. 

SIDDEPLADSER

Bliv medlem af Medspil her>>

Arr. DSI Generator

 

 

Ringkøbingpigen Andrea vender for en kort stund tilbage til Generator. I den mellemliggende periode har hun dygtiggjort sig i København, hvor det er blevet til koncerter sammen med mange forskellige. Andrea har mange vilde oplevelser. Hun har sunget med The Antonelli Orchestra (bandet fra ’’Vild med dans’’), hvor hun blandt andet mødte Mads Langer, som hun senere har sunget sammen med. Hun har også sunget duet med Simon Kvamm fra bandet Nephew.
Generators publikum har mange gange haft fornøjelsen af Andrea's vidunderlige stemme. Hun har gennem Generators levetid været med ved flere forskellige begivenheder. I efteråret 2014 optrådte hun således på spillestedet for Dronning Margrethe, da kongeparret besøgte byen. I 2015 blev det til en verdenspremiere for et indbudt publikum, hvor duoen Andrea og Stig Rossen for første gang optrådte sammen. Foråret 2016 bød på "afskedskoncert" med Andrea, der sang for sidste gang med Ringkøbing Big Band. Ved koncerten i 2018 bliver hun meget kompetent akkompagneret af guitarist Karl Gade og kapelmester Ronnie Flyvbjerg Olesen, der foruden at være bandleader for Birthe Kjærs Feel Good Band, også er fast mand bag tangenterne når der er tv-optagelser og koncerter fra Mariehaven i Ansager. Vi glæder os vildt til at præsentere Andrea på Generator igen den 6. maj.

&