Eirene

07/06-2019
FREDAG D. 30. AUGUST KL. 20.00

Svedig kontante beats
& stærke pop melodier

Support band: To be announcedEirene

Dørene åbner kl. 19.00

STÅPLADSER GULV

Forsalg: 85 kr.
Dørsalg: 100 kr.

Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer af Medspil

Klik her for at blive medlem af Medspil >>

Tjek Eirenes Facebook >>

EIRENE VENDER HJEM TIL GENERATOR

Bandet var blandt de første der for 4-5 år siden rykkede ind i Generators øvelokaler, hvor de arbejdede seriøst med grunden til deres idag unikke musikudtryk. Senere har medlemmerne slået sig ned i Aarhus, og har opnået stor anerkendelse for deres musik. (Se rosende ord fra GAFFA og REDBULL MUSIC længere nede på siden). Generator er derfor stolt over at præsentere Eirene på spillestedets scene.

EIRENE udgav i foråret 2018 singlen ‘Deroute’ som fik stor opmærksomhed og på Spotify alene streamede 40.000 gange. Et halvt år før udkom debutsinglen ‘Never Enough’ der havde premiere på Red Bull og umiddelbart efter blev tilføjet til flere playlists, heriblandt New Music Friday. Senere genererede den en plads i top 20 på Danish Viral #50 (Spotify). Sangen er i øjeblikket licenced til VisitAarhus’ nyeste promotion-video, som et led i deres kampagne om “AarhusCARD”.

Bandet har det sidste halve år gået stille med dørene mens de bag kulissen har arbejdet intenst på at skabe et endnu mere defineret udtryk - såvel kunstnerisk som visuelt. Sommeren og efteråret 2018 har budt på sangskriverture til Nashville, L.A, New York og Berlin og co-writes med professionelle toplinere og producere - herunder Lisa Goe og King Faro, som bl.a. har arbejdet med kunstnere som Katy Perry, Justin Bieber og Post Malone. Derudover har drengene flere gange i løbet af efteråret isoleret sig i sommerhus for at skrive og producere alt selv for på den måde at gøre sangene så umiddelbare og ærlige som muligt.

EIRENE spillede en række koncerter i 2018, heriblandt Pumpehusets Byhave, Aarhus Volume, Gimle Soundtjek og ikke mindst et supportjob for tyske Milky Chance i Store Vega.

“Lige fra den første strofe leverer de med en bombastisk energi, der trækker publikum tættere på scenen som en magnet. Den magnetiske tiltrækningskraft skyldes muligvis også, at det er sjældent, man hører elektronisk pop, der lyder så autentisk live”. ***** GAFFA

“Lige så fantastisk en oplevelse det er at stifte bekendtskab med god musik, man ikke har hørt før, lige så frustreret kan man blive over, der er så meget talent ’derude’, som man ikke kender til. Derfor får du den her kastet lige i hovedet – kvit og frit. EIRENE er dit nye go-to band for svedige kontante beats og stærke pop-melodier. There you have it – vi lover du ikke bliver skuffet”. Redbull Music