Lasse & Mathilde

06/12-2018
SØNDAG D. 10. MARTS KL. 14.00

SØNDAGSMATINÉLasse og Mathilde

Dørene åbnes kl. 13.00

SIDDEPLADSER

FORSALG:
Gulv 125 kr. - Balkon 150 kr.

DØRSALG:
Gulv 150 kr. - Balkon 175 kr.

Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer.

 Klik her for at blive medlem af Medspil >>

Lasse & Mathilde - hjemmeside >>

 

Den folkekære duo Lasse og Mathilde spænder vidt i dansk musikliv, men de henter en masse inspiration fra hele verden. De har gennem de seneste årtier givet og stået for høj musikalsk kvalitet og komponeret musik til danske tekster af speciel karakter.

De musikalske venner til Lasse Og Mathilde er gennem årene mange fra grundstenen af det danske musikliv og topnavne fra Amerika. Til enhver tid har disse musikvenner nydt rigtig godt af Lasse og Mathildes store gæstfrihed og afsmittende humør.

Hvad får publikum, når de forventningsfyldt tager til koncert med Lasse og Mathilde – ud over violin, guitar og to varme stemmer? Jo, de får et velstrikket og herligt mix af ovennævnte – fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og til eftertanke. Indimellem et par anekdoter, som løser op med underfundig humor og som skaber en dejlig, god og varm stemning. En koncert med Lasse og Mathilde står på spændvidde, musikalsk opdagelse og voldsom hygge. En koncert med det hele, og en koncert med gode minder, der appellerer til genhør og gensyn med Lasse og Mathilde.

Der venter publikum en musikalsk oplevelse med humor og godt humør i højsædet, når duoen i marts gæster Spillestedet Generator.