POETRY SLAM SHOW

21/08-2017
Torsdag d. 5. oktober kl. 19.30Poetry Slam Show

Dørene åbner kl. 19.00

GRATIS ENTRÉ

Bliv medlem af Medspil her >>

Poetry slam - hjemmeside >>

Arr. Land, by og kultur

 

Oplev DM-vinder Peter Dyreborg i spidsen for et underholdende show med poetry slammere fra København og Aalborg, samt lokale unge fra Ringkøbing-Skjern. Det er en leg med ord og litteratur, som du aldrig har oplevet det før - og med store grin og store armbevægelser, men også en masse historier, der vækker til eftertanke.

Poetry slam i Danmark

Poetry slam er digte, historier, gode grin,finurlige indfald og meget mere. Når det er bedst, er det forrygende, tankevækkende underholdning.

Peter Dyreborg var med til de allerførste poetry slams i Danmark i 1998, og han har været med lige siden.

Regler i poetry slam

#1: Originalitet, ja tak
Man skal selv have skrevet sin tekst eller have ejerskab til sit værk, men det er tilladt at citere og referere i begrænset omfang. Derudover er alt tilladt.

#2: Overflødigt lir frabedes
Må man bruge rekvisitter? Nej. Må man bruge instrumenter? Nej. Må man bruge udklædning? Nej. Må man være nøgen? Nej. Må man være supergod? Ja.

#3: Dommerne bestemmer
Fem tilfældigt udvalgte dommere/dommerpar blandt publikum giver point fra 0,0 til 10. De tre midterste karakterer lægges sammen og udgør pointscoren.

#4: Tiden straffer
Bruger en poetry slammer mere end 3 minutter og 10 sekunder på sin fremførsel, fratrækkes 0,5 point pr. påbegyndt tiende sekund, der er gået over tid. Bum!