Teater for alle

26/03-2019
 FREDAG D. 21. JUNI KL. 12.00 og 15.00

TEATERTeater for alle

Dørene åbnes en halv time før forestillingen begynder.

SIDDEPLADSER

GRATIS ENTRÉ

Der er ikke nummererede pladser - derfor er det altid en god idé at møde i god tid.

 

 

 

 

”Uhørt!”

Hvordan kan vi selv bestemme når vi er afhængige af andres hjælp til at bestemme?
Hvilke muligheder har vi når vi er afhængige af andres muligheder?
Hvordan kan vi få andre til at lytte når vi er afhængige af andres evne til at lytte?

Igennem forestillingen ” Uhørt!” vil amatørteaterforeningen ”Teater for Alle” give deres svar på disse spørgsmål, ved at tage os med ud i deres arbejdsliv, fritidsliv og venteliv. Her vil to slagtere skære sig igennem aktørernes ønsker, drømme og håb om et anderledes liv, hvor de bliver set, hørt og taget alvorligt.

Ud fra aktørenes egne oplevelser og tanker har lederne af ”Teater for Alle” Karina Sørensen og Mette Bak skrevet forestillingen ” Uhørt!”.

Fakta:
Teater for Alle” er en amatørteaterforening for voksne udviklingshæmmede, hvor der afholdes workshop en gang om måneden. Aktørerne kommer dels fra Herning, Holstebro og Ringkøbing for at øve og udvikle sig i skuespiller kunsten. Foreningen har eksisteret i næsten 30 år, og var ledet af Birgit Faneskov indtil 2015, hvor Karina Sørensen og Mette Bak overtog.
Teater for Alle” har lavet mange forskellige forestillinger og gennem årene samarbejdet med flere professionelle skuespillere og instruktører. Senest var det skuespiller og instruktør Ulver Skuli Abildgaard der afholdt workshop sammen med os.