Varm og vedkommende "menneskemusik"
Dørene åbner kl. 13.00.
GULV: Siddepladser
BALKON: Siddepladser
Forsalg:
Gulv 150 kr. - Balkon 175 kr.
Dørsalg:
Gulv 175 kr. - Balkon 200 kr.
Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer af Medspil.
Sidst Kristian Lilholt besøgte Generator var i november 2018, hvor publikum havde en dejlig aften i selskab med Lilholts varme og vedkommende 'menneskemusik'.
Kristian Lilholts faste sangerinde Ida Friis Virenfeldt er i øjeblikket på barsel, og det har åbnet muligheden for denne variant i den musikalske Lilholt familie.
Tine Lilholts tværfløjtespil er kendt over hele landet, og derudover mestrer hun også harpe og andre blæseinstrumenter.
Denne aften vil vi derfor kunne opleve andre og nye facetter af Kristian Lilholts musikalske univers - ikke mindst hans instrumentale musik, som er kendt langt ud over Danmarks grænser.
Kristian Lilholt har udgivet 13 albums i eget navn, har været bagmand på store, tværkunstneriske projekter som LAND og STILLE FLYDER LIVET, og har også leveret musikken til mange af broderen Lars Lilholts største hits.
Vi kommer rundt i hele Lilholts mangefarvede musikalske palet ved koncerten i Turbinen, hvor de to Lilholt søskende akkompagneres af Lasse Jørgensen (bas, slagtøj) og Frede Panduro (guitarer).
Tryk på billedet og få et live indtryk af kvartetten.